Camilla Vingaard

Ugens blogger er denne gang Camilla Vingaard, som blogger om livsstil og deler alt mellem himmel og jord på bloggen. Kig med her og find ud af mere om Camilla!

 

Hvad er det bedste ved at blogge?
Ærligheden. At jeg kan være mig selv, og jeg ved at dem der læser med, tager mig præcis for den jeg er! Og den inspiration jeg kan give andre. Jeg elsker at inspirere, lige så vel som jeg elsker at blive inspireret af andre.

Hvad kan man læse om på din blog?
Selvom jeg kalder mig skønhedsblogger, er det nok mest livsstil. Jeg giver gode tips til hår- og hudpleje, men jeg elsker at skrive frit fra leveren om hvad som helst. Rabble blog award tildelte mig prisen for Årets bedste livsstilsblog, selvom jeg ser mig selv som skønhedsblogger. Det er en skøn anerkendelse!

Hvad er dit bedste blogging tip?
Hold din blog autentisk. At du er dig selv, og ikke lader din stræben efter det perfekte image, stå i vejen for at bloggen afspejler hvem du er.

Bliver du inspireret af andre bloggere?
Ja meget! Både til hvordan min blog skal være, men også hvordan jeg bestemt ikke vil have den skal være. Jeg synes desværre at blogging, er blevet et lidt mættet marked, og det er ikke nødvendigvis en god ting. For alle de gode og hyggelige blogs drukner mellem alle de blogs, der nærmest er ét stort sponsorat. Det er ærgerligt, for det er efterhånden ikke de kendte influencers, der er de bedste.

Hvad laver du til daglig, ud over at blogge?
Til daglig læser jeg en Cand.Negot i engelsk og International Communication Management på Syddansk Universitet. Ved siden af studiet arbejder jeg som studentermedhjælper på Experimentarium som SoMe nørd, og så rejser jeg mindst 3 gange om året! H.C. Andersen sagde en gang “At rejse er at leve”, og det citat forsøger jeg sammen med min kæreste, at leve efter!

Hvordan bruger du helst din weekend?
Faktisk er jeg en vaskeægte sofavælger! Kan jeg tilbringe hele weekenden, på sofaen eller under dynen med en god film.. så er min weekend perfekt! Min kæreste og jeg har enormt forskudte arbejdstider, så vi gør meget ud af at koble fra sammen i weekenden.

Hvor ser du dig selv om 10 år?
Jeg ser mig selv i en kommunikationsafdeling som Digital redaktør eller projektleder på et digitalt brand. Udover at være på vej op ad karrierestigen, håber jeg at have plantet begge ben solidt i en kernefamilie. Jeg håber på at der sidder en stor sten på fingeren, som symbol på at jeg er blevet gift med min kæreste. Herudover ser jeg mig selv i et stort hus i Køge, eller lidt udenfor byen. Og måske har jeg endda fået et barn eller to? Jeg ser mig selv som lykkelig, og dét er det vigtigste!

Nævn 3 ting du vil tage med på en øde ø
Min kæreste, mit kamera og en båd…

Beskriv dig selv med 3 ord
Super udadvendt, doven og har super dårlig humor.

Du kan læse med på Camillas blog her eller du kan gå ind på Instagram, for at følge hende: @CAMILLAVINGAARD

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar